Hvis Kim og jeg skal finde noget vi ikke er så vilde med ved vores hobby er det at handle ind hos private. Ikke forstået på den måde at vi ikke kan lide private sælger eller deres ting. Vi er faktisk ofte rigtig vilde med dem og deres mega fede sager. Det er først når priserne skal forhandles vi får ondt i maven. Det ligger bare slet ikke til Kim og jeg at være hårde i filten eller skrue bissen på. Vi har dog lovet hinanden at vi skal handle ind med fornuften og ikke vores følelser. Vi ønsker jo at sælge fede retro ting af høj kvalitet til konkurrencedygtig priser, hvilket er svært når følelserne render afsted med os. Vi bliver derfor nødt til at prøve at forhandle os til nogle gode priser. Vi gør det dog ofte kun når det er større køb vi vil gøre os da det ikke er en 20’er der skal skille os ad.

Derfor var det også rigtig ubehageligt da en privatperson blev stik tosset på os da vi hoppede fra en handel grundet den samlede pris var noget mere end vi forventede og da vi ikke kunne nå til enighed med sælger om en samlet pris begge partner kunne acceptere. Vi vil derfor meget gerne sige undskyld til de personer vi end måtte have skuffet eller såret gennem tiden. Det er bestemt ikke bevidst eller for at spilde deres tid.

Vi oplever selv at folk tit spørger ind til vores ting eller ønsker flere billeder eller en samlet pris, hvilket vi er meget glade for. Desværre er det langt fra alle der svarer igen, hvilket vi accepterer. Vi kan fornemme hvor svært det er blevet i nutidens samfund at sige nej tak eller blot sige fra, ofte fordi vi er bange for at gøre andre kede af det eller vrede. Jeg tænker det er derfor at folk vælger den nemme løsning – undvige og ikke svarer igen.

Vi kan godt tåle et nej, en vred kunde der brokker sig over vores priser eller som ikke svarer igen. Vi mener at der skal være plads til at sige nej tak – både til indgå en handel men også til at sælge sine ting langt billigere end forventet. Vi vil aldrig tvinge nogen til at indgå en handel med os og slet ikke en som ingen vil blive tilfredse med. Så hellere bakke ud af den.

Vi håber derfor at I vil tage godt imod os og vores første rigtig stand ved loppemarkedet i Gigantium d. 22.-23. oktober og vi alle føler at vi har gjort en god handel 🙂

kh p

2015-09-20 12.05.45

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *