Jeg har været utrolig stille her inde den seneste tid. Årsagen er at vi har været på ferie. Min plan var, at jeg ville have opdateret jer løbende her inde, men Hjørring har desværre været ramt af en del indbrud så jeg turde simpelthen ikke. Jeg havde overvejet at skrive en masse andre indlæg, der ikke omhandlede ferie, men det jeg har på hjertet netop nu var de ting vi oplevede i ferien.
Jeg håber I forstår.
Vores ferie forløb rigtig godt. Vejret var med os, vi var sammen med venner og familie og vi fik set utrolig mange smukke steder i Danmark. Vi fik også besøgt en del genbrugsbutikker, men her var hældet ikke med os. Vi fandt lidt i Guld og Rod i Esbjerg og en enkelt ting i en genbrugsbuktik i Grenå. Ellers gik vi hovedsageligt forgæves, så det var som det ofte er i genbrugsbutikkerne her hjemme. Jeg krydsede derfor alt hvad jeg kunne for at kræmmermarkederne i henholdsvis Grenå og Ebeltoft ville give gevinst. Heller ikke på disse to loppemarkeder fandt vi noget særligt. Grenå kan forklares med at vi kom på anden dagen men i Ebeltoft var vi der til de åbnede men mange af kræmmerne var ikke dukket op og nogle havde ikke pakket ud, hvilket er rigtig dårlig stil hvis du spørger mig.
Det fedeste sted vi besøgte kom vi forbi rent tilfældigt. Det var en lade i en gård overfor Ebeltoft bryggeri. Der var rigtig mange fine ting til okay priser.
Efter vores ferie er jeg blevet nogle erfaringer riger. Det er nemmest at finde de gode steder når man har kendskab til området, spørg derfor de lokale til råds. Kræmmermarkeder der er i forbindelse med havnefest/byfest osv. er ofte spækket med meget nyt eller med professionelle kræmmer der ved hvad de vil have for deres ting, ligesom markederne her i Vendsyssel. I stedet skal du gå efter de privateloppemarkeder, bagagerumsmarkeder osv. Vores tur forhindrede os desværre i dette, da disse markeder ofte finder afsted i weekenderne. En anden gang vil jeg derfor udvælge nogle enkelte markeder i ferien og ellers tage et kig ind i de private loppemarkeder man tilfældigt kommer forbi, for dem er der til gengæld urolig mange af langs landevejene.
Vi kom dog hjem med nogle enkelte sager som du kan se på billedet, længere oppe. Tingene kommer til salg på instagram og facebook. Ellers har du også mulighed for at se dem d. 21-07-2017, i tidsrummet kl. 10:00-16:00, på Enghavevej 13, 9800 Hjørring, hvor vi sælger ud af de skønne retro og loppeting vi har fået samlet gennem tiden.  Så kom og se vores showroom og gør en god handel. Lige nu gemmer vores kælderrum bl.a. på enkelte møbler/spejle i teak, Royal Copenhagen, Erik Kold, West Germany, rammer, kasser, keramik, glasting, lamper, stole og meget mere.
Vi tager imod Mobilepay eller rede penge
 
Vi håber vi ses
Rigtig god sommer til jer alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *