Da jeg nåede den alder, hvor jeg synes det var på tide at jeg fandt mig et stel til finere brug, havde jeg egentlig tænkt mig, at følge strømmen og fx vælge musselmalet fra Royal Copenhagen, der også er et vildt smukt stel og endda i blå (min ynglings farve). MEN så blev jeg introduceret for det svenske stel Blå Eld fra Rörstrand.

Følelsen af at være helt høj efter at have fundet/købt noget nyt til samlingen :-D
Følelsen af at være helt høj efter at have fundet/købt noget nyt til samlingen 😀

Rörstrand producerede Blå Eld i perioden fra ca. år 1949 til år 1971 og er formgivet af Hertha Bengtson der også har designet stellet Koka for Rörstrand. Det er hovedagligt produceret i hvidt, blåt og rødt men findes også i farverne grå og grøn. Formålet med farverne er, at det der er hvidt spiser man af og det der er blåt (eller grøn, gråt eller rødt) serverer man på.

Kop, underkop, frokost tallerken og dyb tallerken
Kop, underkop, frokost tallerken og dyb tallerken

Min samling begyndte at tage form og jeg måtte ud og investere i et skab. Det kender I andre samlere sikkert også til 😉

Pernilles blå eld

 

Jeg har gennem tidens løb fået en del mere, som ses på billedet nedenfor, men desværre er alt i min samling ikke perfekt. Noget af skåret eller plettet. SÅ jeg vil blive super glad hvis du vil holde øje med Blå Eld for mig. Måske kan vi bytte eller jeg kan lede efter noget du samler på. Det er i hvert fald blevet svært at finde Blå Eld i Nordjylland til en fair pris 🙂

Min samling pt. :-D
Min samling pt.

Hvis du ikke allerede samler på et stel bør du komme i gang. Maden smager bedre når den er anrettet på noget man selv finder pænt 🙂

 

Frokost serveret på Blå Eld

 

Blå Eld er blevet mit store samleobjekt. Hvad samler I på? 🙂

Kh

Pernille, Hip Living