Vores projekt køkken er kommet rigtig langt. Vi mangler en del “mindre” detaljer som fx kogepladen der pt. ligger på gulvet og venter på at blive monteret eller vores bar der mangler at blive samlet så vin og drinks kan serveres i stride strømme i dette herlige sommervejr.

Vi er dog begyndt at få flyttet tingene op fra kælderen igen, hvilket betyder mere plads i kælderen og mere mentalt overskud til Hipliving og alle de nye vare der står og venter på at blive pakket ud og sat til salg.

Prikken over i’et i på en ellers i forvejen herlig dag er at vi skal have en stand på et utrolig hyggeligt loppemarked d. 1. September. Jeg skrev til arrangørerne og krydsede mine fingre for at det netop blev den weekend da alle andre weekender august/september er så småt begyndt at blive fyldt ud i vores kalender. Men lige præcis d. 1. September er ledig. Hvor heldig kan man være ! Men meget mere om det en anden dag.

For nu vil jeg nyde køkkenet en sidste gang inden jeg giver mig hen til trætheden og den dybe søvn.

Rigtig god uge til jer alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *