Dominobrikken der væltede og tog en række andre med sig i faldet

Vi har gang i utrolig mange projekter denne sommer. Egentlig så mange at det efterhånden er ved at være vanskelig at overskue, især fordi tiden render fra os og vores lange sommerferie får en ende i næste uge. Vores tid til projekterne her hjemme bliver derfor en del mindre og den mængde energi vi har til rådighed skal fordels mellem job og fritid. Jeg er  spændt på, hvordan dette vil lykkedes for os.

Det største projekt vi har gang i er helt klart husrenovering. Vi var egentlig godt med og havde lagt en god plan men så kom vi til at skubbe til én dominobrik som startede det hele, nemlig nye vinduer. Beslutningen om at få nye vinduer, til hele huset i år, er vi stadig glade for at vi tog. Vi havde dog ikke kalkuleret med, hvor mange andre dominobrikker denne beslutning ville få til at falde og hvor langtid det ville tage at gøre huset klar til at få nye vinduer i. Fx blev vi nød til at tage træbeklædningen af væggene i kælderen for ellers ville de nye lysninger og bundstykker ikke passe. Den samme udfordring var i entreen, hvor der også var træbeklædning på væggene. Væggene vi kom ind til, var selvfølgelig ikke i den bedste stand og skulle derfor pudses op fra ny. Undervejs i denne proces gik det op for os at det vil give os dobbelt arbejde, hvis vi ikke fjernede loftet i kælderen i samme omgang, da vi på sigt ellers ville komme til at øgelægge de nye vægge når loftet skulle ned. Derfor begyndte vi at tage loftet ned. Det åbnede op for en del nye forsikringssager men vi fik til gengæld højere til loftet i kælderen. VI har egentlig en del forsikringssager kørende pt., desværre, og den ene forsikringssag førte endda en ny med sig som skal forbedres inden vinduerne kan sættes i, flere dominobrikker der faldt.

Midt i alt husrenoveringen har vi også Hipliving, og vi prøver virkelig på at det ikke skal gå udover vores lille hobby forretning eller jer. Vi er stadig ude på loppejagt og forsøger at få lagt tingene vi finder relativ hurtig op til salg på Instagram og Facebook samt få sendt jeres pakker så hurtigt som muligt. Det kan dog ikke undgåes at noget af alt den tid vi lægger i husrenovering går fra Hipliving og jer, det beklager vi meget og vi håber I har forståelse her for. Til gengæld kan vi love at når vi er færdig i kælderen, får Hipliving et større og feder showroom end før, hvor vi bl.a. får mulighed for at tage endnu bedre billeder af tingene til jer. Vi vil også få tid til at deltage på loppemarkeder igen, fx overvejer vi at have en større stand i Gigantium sidst i oktober.

Her er nogle af de ting der venter på at blive klargjort og taget billeder af.
Her er nogle af de ting der venter på at blive klargjort og taget billeder af, så de kan komme til salg.

Hermed en lille status fra os og på de mange dominobrikker der falder men på et tidspunkt skal de nok falde på plads

 

En sønderjysk loppe-guide

Vi har været på ferie, hos min familie, i det sønderjyske.

Det har været en dejlig ferie. Sønderjylland har rigtig meget at byde på bl.a. den smukke natur og utrolig hyggelige byer som fx Sønderborg og Gråsten.

Vejret har dog været meget svingende, hvilket førte os på en hel del loppeture. Jeg har samlet nogle af mine favorit steder til jer her.

Første dag besøgte vi nogle af de lokale genbrugsbutikker. Jeg vil varmt anbefale Loppebazar i Sønderborg. Konceptet er ligesom Guld & Rod og Kirppu, lej en reol og de sælger dine ting for dig. Min oplevelse af Loppebazar er at der er en masse gode ting samlet på et sted men priserne er ikke billige. Vi besøgte også en del genbrugsbutikker. Her kunne jeg bedst lide Røde Kors i Vester Sottrup og renovationens genbrugsbutik i Glansager som også er en del af den online genbrugsauktion. Begge steder skal men lede efter de gode fund men de er der.

På anden dagen kørte vi i utrolig mange genbrugsbutikker, både i Gråsten og Aabenrå. Vi var i et utal af Kirkens korshær, Røde kors og Frelsens hær. Fælles for dem alle var at de stort set var tomme for gode loppefund eller så var de for dyre. I Gråsten er der dog en butik “ViKanLi” som er et besøg værd. Priserne er høje men tilgengæld er tingene pænt stillet an, vasket og alle de fine ting er samlet. Bedst gik det dog i Aabenrå. Her vil jeg anbefale at besøge den store Blå kors og Røde kors der ligger utrolig tæt på hinanden ved vejen Stegholt. Desuden vil jeg varmt anbefale at besøge renovationens genbrugsbutik, Arwos. Er du mere til dansk design og antik skal du besøge Aabenrå Antikvitetshandel. De har utrolig meget lækkert keramik og så er de simpelthen så flinke og servicen er i top. Havde pengene været der var vi både kommet hjem med noget Arne bang keramik, et par utrolig flotte lamper bl.a. en PH og nogle yderst lækre lænestole og et skrivebord. Det blev til en utrolig lang dag med kun en lille mængde loppefund, men tilgengæld rigtig gode af slagsen.

Den sidste dag besøgte vi en del bagagerumsmarkeder men det stod ned i stænger og både arrangørerne og en del kræmmere blev væk, desværre. Utrolig skuffende da vores oplevelse er at bagagerumsmarkeder er de bedste steder at gøre et godt fund men med undtagelse af en fin træskål fra Nissen kørte vi tomhændet hjem. Dagen endte dog fantastisk. Vi kom forbi et privat loppemarked med utrolig fine ting. Det er altså værd at dreje ind de steder hvor private har sat loppeskilte ud til vejen. 9 ud af 10 gange finder man ikke noget men den 10 gang kan man ramme guldgruben. Efterfølgende kørte vi til et ny åbnet Retro og loppemarked i den tidligere bankohal i Dybbøl! Virkelig et besøg værd. utrolig mange fine ting til yderst rimelige priser. Selvfølgelig havde de nogle ting som var alt for dyre for os når vi skulle sælge dem videre men for jer private var det rigtig fine priser og ting. Fx kan jeg nævne det fineste lotus spisestel i grøn. Her fik vi fyldt bilen på under en time. Det kan vi lide og vi fik endelig noget tysk keramik med hjem.

Jeg håber I er blevet inspireret til at besøge nogle loppesteder i Sønderjylland. For os var det perfekt at kombinere ferien med indkøb af nye vare, især når vejret var så svingende som det var.

Rigtig god sommer til jer alle

To gode antik messer i august

August måned er en dejlig måned i Nordjylland, hvis man er til Antik- og Retro markeder.

Torsdag den 3. august starter Løkken antikmesse nemlig. En messe vi har besøgt et par gange før og varmt vil anbefale. Det er stedet, hvor du kan finde noget af det du mangler til din samling eller bare lade dig inspirere. Der er alt fra de rigtig gammel møbler, til Retro stilen, glas, bestik, porcelæn og alt det der imellem. Jeg har været heldig bl. a. at finde noget til min Blå Eld samling. Det er ikke en stor messe men en rigtig hyggelig en. Det eneste minus er at det koster at komme ind. Om torsdagen er der desuden kræmmermarked ned langs gågaden i Løkken. Vi plejer at starte ved antikmessen, gå ned igennem gågaden og kigge derefter slutte af med en god frokost på en af de mange gode caféer på torvet.

Fredag den 4. august starter Skagen Antik, Kunst og Retro marked. Det foregår i en stor hal men antallet af udstiller, synes jeg, har været svingende. Første gang vi besøgte markedet, syntes vi det var rigtig stort, med mange gode stande med okay priser. Ikke billige men rimelige. Anden gang virkede det mere tomt og langt imellem det vi søgte efter. Jeg besøger det helt sikkert også denne gang og håber det bliver en god oplevelse. Sidste gang fandt vi en del gode lamper fx Verner Panton flowerpot og noget lækkert keramik fx Hjorth. Om ikke andet får vi forhåbentlig en hyggelig tur ud af det til Skagen. Er du i området vil vi varmt anbefale dig at kigge forbi.

Fælles for begge arrangementer er at det er professionelle der står der fra hele landet. Priserne er derfor også sat derefter men tilgengæld er der kun ene gode vare der er pænt stillet op.

Rigtig god uge til jer alle

En ny plan… 

Sidst fortalte jeg, at vi havde fjernet alt fra Hiplivings Showroom og var gået i gang med at renovere det. Vi er stadig i gang med at renovere rummet men Kim har besluttet at det ikke længere skal være hiplivings rum. I stedet får Hipliving et andet rum i kælderen der er langt større og tættere på at være færdig renoveret. 

Rummet er utrolig langt, jeg talte/gik det til omkring de syv meter. Det bliver rigtig godt men det er også et stort rum at fylde ud, så det er godt vi har utrolig mange ting. Der er dog stadig lidt vej før hiplivings ting kan komme ind. Væggene skal lige have en ordentlig omgang og der skal laves gulv. 

Jeg er nu sikker på at det nok skal blive meget godt Showroom når vi engang bliver færdig og tingene rigtig kan komme til sin ret igen.

Et totalt flop…

Vores retro-marked i går gik slet ikke som ønsket. Desværre kom der ikke så mange forbi men tusind tak til de få af jer der kiggede forbi. Det var rigtig hyggeligt at tale med jer. Jeg havde ikke forventet meget af vores marked men jeg sidder stadig med en æv følelse i kroppen. Jeg tænker meget over hvorfor der ikke kiggede flere forbi og om vores prisniveau er blevet for højt, eftersom vi ikke solgte mere end vi gjorde.   

Vi har derfor besluttet ikke at afholde et nyt foreløbigt. Vi har i stedet overveje at deltage på et marked i efteråret da vi har gode erfaringer med dette. 

Vi er derfor gået i gang med at renovere hiplivings rum. Alle tingene blev pakket ned i går aftes og gulvtæppet blev smidt ud. 

Planen er at fjerne det nye lofte,  få de ældre bjælker frem,  få sat gips op mellem bjælkerne i loftet og male det hele hvidt. Tapet på væggene skal af og derefter pudses let op igen. Væg og gulv bliver malet med diffusionsåben maling. Jeg overvejer at gulvet skal være den samme grå som vores spisestue og entré er malet med, for væggene bliver i den samme hvide farve. Jeg kan godt lide når der er en sammenhæng mellem de forskellige etager i huset og det håber jeg farverne kan være med til at give. Det sidste af vores ferie vil derfor hovedsageligt blive brugt på at få hiplivings rum klar igen. 

Rigtig god weekend til jer alle 

Retro-marked i dag d. 21/7

Så er det i dag at vi afholder retro-marked fra kl 10-16, Enghavevej 13 9800 Hjørring. 

Jeg drømte i nat at Kim og jeg besøgte en genbrugsbutik,  hvor vi blev mødt af utrolig god service og fandt rigtig mange gode ting til rimelig priser. Ikke billige men rimelige og nok til at føle at vi havde gjort nogle utrolig gode handler. Jeg vågnede og var helt vildt glad og synes det var den fedeste drøm jeg længe har haft.

Jeg håber inderligt at det er den samme følelse, de af jer der kigger forbi vores marked i dag, vil gå her fra med. Vi vil i hvert fald gøre vores for at det bliver en god oplevelse for jer. 

Vi knoklede i går for at gøre det hele klar til at byde jer velkommen i dag. Her er et par billeder fra garagen og kælderen…

Vi er så spændte på at se,  hvor mange der kommer og besøger vores lille marked. Del gerne budskabet og tag endelig din familie og venner med. Vi lover det er et besøg værd

Blå eld til salg 

Jeg holder meget af mit svenske stel, blå Eld fra Rörstrand. Jeg må da sande at mit skab er godt fyldt og at nogle af tingene bruger jeg mere end andre,  hvilket jeg synes er rigtig synd. Det er ikke købt for at stå og pynte men fordi det skal bruges. 

Jeg har derfor valgt at sætte to utrolig smukke ting fra min samling til salg. En terrin og skål. 

Du kan komme og se dem på fredag, d. 22. juli, hvor vi afholder loppemarked fra kl 10-16 i vores kælder, Enghavevej 13. Jeg håber vi ses. 

Kærligheden til keramik 

I dag kom jeg til at tænke på, at jeg engang fik arrangeret en praktik hos den lokale keramiker, som mine forældre kender. Jeg var ikke særlig gammel, jeg gik stadig i folkeskolen og brugte derfor min fritid hos hende. Jeg opgav dog hurtig og var der derfor kun et par gange. Sådan husker jeg det i hvert fald. Jeg kan nemlig huske at jeg blev ret frustreret over at jeg ikke kunne få det til at ligne det billede jeg havde inde i mit hoved og min tålmodighed, til at lære og øve mig, var lig nul. 

Men det kan måske være med til at forklare min stadig voksende passion for keramik. Jeg er fascineret af at en lille klump ler kan formes og dekoreres til noget helt særligt og utrolig smukt. Jeg ved ikke noget beder end at få et stykke tungt og lækkert keramik i hænderne. Jeg synes virkelig man kan mærke forskel på kvaliteten og derfor er min anbefaling at mærke på det keramik I overvejer at købe. Både for at sikre at det ikke har fejl men også for at mærke om det føles tungt, glat og lækkert at røre ved. 

Jeg drømmer stadig om at eje noget af det bedre keramik, som fx en Salto eller Arne Bang. Ikke fordi de er kendte eller fordi jeg synes alle deres værker er lige smukke men fordi det virkelig føles godt og det er af vaser af rigtig god kvalitet, hvis du spørger mig, og nogle af værkerne, især de blålige selvfølge, er rigtig smukke. 

Denne lille tunge sag er fra Gunnar Nylund og er nok noget af det bedre keramik vi pt har stående i privaten. Fælles for alt det keramik vi falder for lige nu er at det hovedsageligt har en blålig nuance.

Kig forbi vores loppemarked på fredag for at se det keramik vi har til salg.

Tilbage fra ferie og loppemarked hos os fredag d. 21

Jeg har været utrolig stille her inde den seneste tid. Årsagen er at vi har været på ferie. Min plan var, at jeg ville have opdateret jer løbende her inde, men Hjørring har desværre været ramt af en del indbrud så jeg turde simpelthen ikke. Jeg havde overvejet at skrive en masse andre indlæg, der ikke omhandlede ferie, men det jeg har på hjertet netop nu var de ting vi oplevede i ferien.
Jeg håber I forstår.
Vores ferie forløb rigtig godt. Vejret var med os, vi var sammen med venner og familie og vi fik set utrolig mange smukke steder i Danmark. Vi fik også besøgt en del genbrugsbutikker, men her var hældet ikke med os. Vi fandt lidt i Guld og Rod i Esbjerg og en enkelt ting i en genbrugsbuktik i Grenå. Ellers gik vi hovedsageligt forgæves, så det var som det ofte er i genbrugsbutikkerne her hjemme. Jeg krydsede derfor alt hvad jeg kunne for at kræmmermarkederne i henholdsvis Grenå og Ebeltoft ville give gevinst. Heller ikke på disse to loppemarkeder fandt vi noget særligt. Grenå kan forklares med at vi kom på anden dagen men i Ebeltoft var vi der til de åbnede men mange af kræmmerne var ikke dukket op og nogle havde ikke pakket ud, hvilket er rigtig dårlig stil hvis du spørger mig.
Det fedeste sted vi besøgte kom vi forbi rent tilfældigt. Det var en lade i en gård overfor Ebeltoft bryggeri. Der var rigtig mange fine ting til okay priser.
Efter vores ferie er jeg blevet nogle erfaringer riger. Det er nemmest at finde de gode steder når man har kendskab til området, spørg derfor de lokale til råds. Kræmmermarkeder der er i forbindelse med havnefest/byfest osv. er ofte spækket med meget nyt eller med professionelle kræmmer der ved hvad de vil have for deres ting, ligesom markederne her i Vendsyssel. I stedet skal du gå efter de privateloppemarkeder, bagagerumsmarkeder osv. Vores tur forhindrede os desværre i dette, da disse markeder ofte finder afsted i weekenderne. En anden gang vil jeg derfor udvælge nogle enkelte markeder i ferien og ellers tage et kig ind i de private loppemarkeder man tilfældigt kommer forbi, for dem er der til gengæld urolig mange af langs landevejene.
Vi kom dog hjem med nogle enkelte sager som du kan se på billedet, længere oppe. Tingene kommer til salg på instagram og facebook. Ellers har du også mulighed for at se dem d. 21-07-2017, i tidsrummet kl. 10:00-16:00, på Enghavevej 13, 9800 Hjørring, hvor vi sælger ud af de skønne retro og loppeting vi har fået samlet gennem tiden.  Så kom og se vores showroom og gør en god handel. Lige nu gemmer vores kælderrum bl.a. på enkelte møbler/spejle i teak, Royal Copenhagen, Erik Kold, West Germany, rammer, kasser, keramik, glasting, lamper, stole og meget mere.
Vi tager imod Mobilepay eller rede penge
 
Vi håber vi ses
Rigtig god sommer til jer alle

Loppemarkeder i Aalborg denne weekend 

I går var vi ude til loppemarked ved Abbè Pierres klunser, der er lidt uden for Aalborg på landet tæt ved Tylstrup. Det er flere måneder siden vi sidst var der. Der var ikke så mange af de gavede kræmmer i går så der var gode muligheder for at få nogle gode ting med hjem. Der var dog en mand, som altid står der og som vi har set flere andre steder fx i Hune og i Løkken. Han fik den flotteste sofa med hjem for 600 kr! Virkelig et scoop jeg gerne ville have gjort mig. Den var i der flotteste grå betræk og med de fineste armlæn og ben i teaktræ. Hvor jeg skule stille den ved jeg ikke men den var bare så flot! Det skulle ikke undre mig at han sender den på auktion og får over 3.000 kr for den. Måske nærmere 5.000 kr for den var virkelig flot og kunne godt have været noget dansk design. 

Vi fik selv et par enkelte ting med hjem. Nogle rammer, to hyacintglas, en citronpresser og en skål fra Lyngby. De blegner dog ved siden af den sofa. 

Der er meget skræmmel ude ved Abbè Pierres klunser men der er stadig fine ting der ude. Fx syltekrukker, glas og sjove nips. De har åbent i dag så du kan stadig nå at kigge forbi. Ellers har de åbent den første fredag og lørdag i måneden. 

I morgen er der også en del loppemarkeder i Aalborg. Fx på Louises plads og lopper på haven. To mindre men hyggelige loppemarkeder. Der plejer også at være bagagerumsmarked ude på dyrskuepladsen men på nettet står der det er aflyst grundet DGI landsstævnet, hvilket jeg troede var slut. 

Rigtig god loppe weekend til jer