Bagagerumsmarked og et par lp’er

I dag afholdes der i Aalborg, det sidste udendørs bagagerumsmarked for i år. Så det er bare med at komme afsted da der kan være rigtig gode muligheder for at gøre et par rigtig gode fund!

Hvad vi fandt på bagagerumsmarked i Aalborg en dag i sommers

På billedet ses de ting vi fandt på et bagagerumsmarked I Aalborg i sommers

D. 22. oktober er der indendørs bagagerumsmarked, hvilket jeg har lidt blandet erfaring med. Jeg har oplevet at det var okay i forhold til antal stande men jeg har også oplevet at komme ind til en næsten tom sal. Jeg overvejer dog at give det en chance mere.

Nogle gange kan man være heldig og et marked eller en genbrugsbutik kan overraske. Når jeg går ind i en af de mange hjælpeorganisationers genbrugsbutikker, har jeg ikke sat mine forventninger for høje. I går var dog en af de dage, hvor vi var rigtig heldig! Jeg fandt 16 gode LP’er og Kim fandt en arbejdslampe der trængte til en kærlig hånd men hvor prisen var rimelig taget standen i betragtning.

Jeg håber I får en god søndag og heldet er med jer 😊

På kursus et sted fyldt med FDB møbler

Jeg er på et kursus der bliver afholdt på Severin kursuscenter. Serverin var den første formand for FDB. Her er derfor også en del FDB møbler og brugsting fra coop.

Stedet ligger i Middelfart med udsigt til dn nye og gammel Lillebælts bro. Et smukt sted med en spændende historie.

Se lige cirkel pigen på gulvtæppet. Det passer godt ind, synes jeg

Mon jeg kan snige denne fine plakat med hjem uden de opdager det? Ej det går nok ikke men er vild med den !

Rigtig god weekend til jer

To indendørs loppemarkeder i dag

Tilbringer du din søndag i Aalborg eller Hjørring i dag, har jeg to loppemarkeder jeg vil anbefale dig at smutte forbi. Det dejlige ved dem begge er at de er indendørs.

Lopper på haven er gået sammen med street food i Aalborg og har derfor udviklet det nye koncept “Lopper på street food”.

I Hjørring bliver en del af Metropols parkeringskælder inddraget til bagagerumsmarked. Der har tidligere været gode muligheder for at gøre et par gode fund til dette marked.

Kommer I afsted må I meget gerne dele jeres fund med os. I kan evt sende billeder til kontakt@hipliving.dk eller bruge hastagget #hiplivingsøndagsfund

Rigtig god søndag

Retroworld – en tidslomme med Love And Peace

Et sted jeg fik anbefalet af en bekendt men ikke fået besøgt endnu er Retroworld. 

Retroworlds Lovebus på markedet “et godt fund” i år 2016

Retroworld er et sted hvor du kan tage en overnatning og hver torsdag har de åben til de der gerne bare vil tjekke stedet ud og spise god gammeldags mad.

Ud fra billederne på deres hjemmeside og facebook, er der virkelig tale om et sted fyldt med retro. Stedet virker som en tidslomme hvor alting er gået i stå for flere år siden. Jeg har ikke levet i 60’erne eller 70’erne men jeg kan genkende en del af tingene fra mine bedsteforældres hjem fx sengene der er vist på billedet. Det bragte mig fuldstændig tilbage til mine mormor og morfars hjem, hvilket kun fremkaldte positive og dejlige minder frem. Det er en af årsagerne til at jeg er glad for retro, altså de gode minder retro- ting kan fremkalde hos mig. Derudover synes jeg det er fantastisk med alle de farver og (blomster)motiver tingene havde den gang, som også er begyndt at kunne ses i de ny produceret ting.

Jeg har stødt ind i Retroworld før eller nærmere deres “Lovebus”. Bussen var nemlig med til loppemarkedet “Et godt fund” i Fredericia, hvilket var noget af det fedeste ved det marked! Det er også der billedet, øverst i indlægget, er taget fra.

Jeg håber snart at få mulighed for at besøge Retroworld. Har I været der hører jeg gerne om det er et besøg værd, hvilket jeg pt er ret overbevidst om det er 😀

Pilea hygge og søndagsvanding

Ligesom der er nogle retro ting der periodevis er mere hotte end andre er der også nogle stueplanter der er ret populære.

(Grønne) planter skaber hygge og liv i et hjem. Jeg er ikke særlig god til at holde de blomstrende planter men de grønne går det meget godt med. Jeg har altid været vild med planter/blomster. Som barn kan jeg huske at jeg samlede alle min mors stueplanter på gulvet og holdt skovtur midt på stuegulvet blandt alle de grønne planter. Det er helt sikkert ikke fra en fremmed jeg har kærligheden for planter, tak for det mor 😉

Jeg er også vild med de grønne planter fordi de passer rigtig godt til vores mørke teaktræ og jeg synes der er en del fede grønne planter som også passer godt ind i fx et retrohjem fordi de også var hot i retroperioden. Fx Monstera eller Pilea.

Pilea i West Germany urtepotte. Du vil på mange af vores salgsbilleder på facebook eller instragram, kunne se en Pilea sammen med de ting vi sælger

Monstera står højt på min ønskeseddel over planter til hjemmet. I stedet er vores hjem pt. godt fyldt op med en masse skønne Pilea. Det startede med at jeg købte to i et plantecenter. Jeg vil varmt anbefale at smide lidt flere penge efter dine planter så du sikre dig at få en god og sund plante der har muligheden for at holde i mange år. Jeg vil anbefale at du læser lidt om den plante du overvejer at anskaffe dig, så det ikke ender med at du smider penge ud af vinduet, hvis den har fået for lidt/for meget vand/sollys. De links jeg har i dette indlæg er nogle af de guide jeg selv anvender.

Mine to Pilea har siden lavet en masse fine nye skud – “Pilea babyer”, der har vokset sig store og smukke. De små skud kan bliver til nye Pilea ved enten at sætte dem i vand i et stykke tid eller plante dem direkte i jorden, hvis de har rødder nok. Der findes utrolig mange gode guides på nettet i forhold til pasning af fx Pilea.  Min erfaring med Pilea er at den er rigtig nem at holde. Vand den en gang om ugen, den må gerne blive lidt tør imellem du vander den, drej den ofte så den ikke vokser sig skæv. Jeg har skabt mig en rutine med at vande blomster hver søndag og den første søndag i måneden får de tilmeld gødning.

Pilea babyer fra mine to moder planter

 

Pilea-skud i vand for at få flere rødder inden den plantes. Efter ca. to uger, har den små fine hvide rødder og er klar til at blive plantet.
Pilea skud ved moder planten. Jeg kan godt lide at anvende en te-ske til at grave dem op med. Synes det er mest skånsom.

Jeg håber I vil tage godt mod dette indlæg, selvom det ikke direkte har noget med retro ting at gøre 🙂

Pilea i West Germnay urtepotte

Rigtig god søndag til jer, med eller uden grønne planter

Indvielse af det nye showroom

Det sidste stykke tid, har vi knoklet for at få det nye showroom færdig. Vi fik rigtig travlt da deadlinen blev d. 12. september, hvor Mads og Jens, ejer af Lykkegaard og medvirkende i DRs program Skattejægerne, ville komme forbi og handle med tv-holdet.

Vi fik showroomet klar få dage inden deadline og det blev rigtig godt med den ekstra plads det gav, at showroomet fik det længste rum i kælderen. Tingene kommer meget mere til sin ret nu. Bedøm selv 🙂 (beklager meget den dårlig billedekvalitet. Jeg har ikke fået repareret mit kamera endnu)

   

D. 12. september, altså for to dage siden, kørte Mads og Jens sammen med DR ind på Enghavevej, hvor vi bor. Til stor fornøjelse for en del af naboerne, der ligesom os, kiggede nysgerrige ud af vinduerne.

Det var en rigtig sjov og positiv oplevelse at have besøg af Mads og Jens. Vi fik talt, grinet og gentaget os selv en del gange for kameramandens skyld. Vi fik også solgt nogle rigtig gode ting til Mads og Jens meeen jeg synes de har ladet utrolig mange gode ting stå tilbage, som I stadig har mulighed for at få fingrene i.

I er velkommen til at kigge forbi showroomet efter aftale eller til at besøge vores stand i Gigantium d. 28. og 29. oktober. Udsendelsen de optog til, vil først blive sendt engang i år 2018. Vi skal nok give besked når vi kender datoen for udsendelsen 🙂

 

 

 

Et overblik og en lille oversigt

Her går det godt og der er sket meget siden mit seneste indlæg. Tømrene har fået sat alle døre og vinduer i og nu mangler kun alt den indvendig finish.

Kim havde fødselsdag i tirsdags, men fik ingen genbrugsgaver denne gang. Jeg ville gerne have givet ham et ældre emaljehusnummerskilt, men det er desværre ikke lykkedes mig at finde nr 13 og vil helst have et af de originale. Vi fejre ham i morgen så vi skal i gang med rengøringen efter håndværkerne. Det bliver dog ikke til den helt store omgang da de går i gang igen på mandag.

Vi er ved at være godt med og har efterhånden fået et overblik over vores projekter i huset. Showroomet skal stå klar til d. 12. september, hvor vi får besøg af Mads og Jens fra Lykkegård som tager DR holdet med. Det bliver spændende.!

Til sidst vil jeg slutte af med en lille oversigt over de loppemarkeder jeg vil anbefale i det nordjyske denne weekend:

I dag er der bagagerumsmarked hos AAV i Hjørring fra 10-13 ca.

I morgen er der bagagerumsmarked hos A-Z/Bilka

Rigtig god weekend til jer alle

I morgen går det løs

Wauw hvor er jeg vildt spændt men også en lille smule nervøs for, hvad der venter os når vi kommer hjem fra arbejde i morgen.

I morgen tidlig går håndværkerne nemlig i gang med at udskifte vinduerne i hele huset. Jeg glæder mig til at se hvordan huset tager sig ud med de nye vinduer. Jeg er dog også nervøs for hvor mange uventede ting de finder.

Vi har knoklet for at nå her til og trætheden melder sig rigtig meget nu, eftersom vi er så tæt på målet.

Derfor er stort set alt andet også sat i bero den næste uges tid, inklusiv Showroomet, som næsten er klar til at blive indviet, men det skal også have nye vinduer i.

Vinduerne i showroomet

Alt er pakket ned og dækket med plastik. Her er vores tv-stue

Kryds fingre for at det hele går nogenlunde efter planen og at de er færdig om en uge

En hyldest til bedsteforældre

Jeg har altid været rigtig glad for mine bedsteforældre. Jeg har kun kendt til tre af mine bedsteforældre da min bedstefar (farfar) døde i en alt for ung alder af kræft, længe før jeg blev født.

Desværre er ingen af mine bedsteforældre blandt os mere men jeg har tænkt meget på dem de sidste par dage. Årsagen er at min bedste veninde skrev at hendes farmor var sovet ind. Det rørte mig for jeg kan godt huske, hvordan det var at miste den sidste bedsteforældre man havde tilbage.

Jeg har været så heldigt at mine bedsteforældre boede relativ tæt på mig. Omtrent en halv time i bil tog det. Jeg var også heldig med at opleve en stor nærhed og kærlighed fra dem alle. Jeg husker det især fra min mormor og bedstemor (farmor). Som lille fandt jeg tryghed i min mormors varme kram og i min bedstemors store lune hånd når vi gik tur ned til søen eller ned til købmanden.

Min bedste og jeg

Jeg ville ønske de var her nu og kunne se mit hus og være en del af mit fremtidige liv. En præst sagde engang noget i stil med at det der er hårdt ved at miste en ældre person er at de fleste af os der mistede personen står foran et forhåbentlig langt liv uden personen, hvillet er hårdt at tænke på, men den ældre person kunne kigge tilbage på et langt liv med mange minder med os.

Eftersom mine bedsteforældre ikke er her mere mindes jeg dem i stedet og især ved at mit hjem består af en del ting jeg har arvet fra deres hjem. Det er lidt sjovt at tænke på for som barn/teenager havde jeg ikke troet at jeg skulle bo i et hjem fyldt med ting fra deres hjem. Det er ligesom jeg synes det er sjovt at tænke på, og lige nu lidt svært at forestille sig, at nogle af de ting mine forældre har nu skulle blive vildt populære når de ikke er her mere. Men hvem ved ?

Mine bedsteforældre skal i hvert fald have en stor tak for det de har givet mig med videre i livet både de materielle ting men også de personlige.

Tak for alt kære bedsteforældre

Throwback Tuesday #Sommerferie

I dag er min sidste feriedag. Jeg sidder lige nu i sofaen og tænker tilbage på de fem uger der er fløjet afsted og på de ting jeg drømte om at nå på de fem uger.  Det har været en dejlig sommerferie, hvor vi fik set en masse forskellige byer i Danmark, besøgt en stor mængde genbrugsbutikker og brugt en del tid på at renovere kælderen. Jeg glæder mig dog til hverdagen igen, at komme tilbage til de faste rutiner, de søde mennesker jeg møder igennem mit arbejde og til at Hiplivings showroom 2.0 står klar igen.

Jeg vil ikke sige så meget i dette indlæg men i stedet dele et par billeder fra de fem uger der er gået, inden jeg går ud og laver mig en kop te, sætter en serie på og klemme det sidste ud af min sommerferie.

Rigtig god tirsdag til jer alle

Vi har gjort os en masse loppefund. Her er en lille del af dem
Billedet er taget i Skagen ved "Grenen"
Billedet er taget i Skagen ved “Grenen” 
Hiplivings showroom 1.0. Renoveringen af kælderen førte en del støv med sig.
Hiplivins nye showroom der snart står klar
Det bedste ferieminde er fra Silkeborg. En by vi helt sikkert besøger igen
Vi har fået kørt en del 🙂
Vi var et par dage på camping hos svigerforældrene der lå i Ebeltoft. En rigtig hyggelig tur og by.
Billedet blev taget på en af mine første feriedage. Vejret var utrolig skønt og jeg var vildt fascineret af den blå himmel