Vi har været på ferie i Sønderborg i Sønderjylland – igen. Formålet var ikke loppemarkeder men familie hygge. Vi kunne dog ikke lade være med at smutte forbi de genbrugsbutikker der var på vores vej. Vi vil derfor gerne dele med jer de bedste steder vi kom forbi.

Loppebazar

Vi har besøgt denne butik før men niveauet af gode ting er stadig højt. Vi fandt bl.a. en del tysk keramik og så endda i en stand der havde 50%. Det er samme koncept som fx guldogrod.

Kirkens korshær

Lige ved siden af butikken loppebarzar er en af de største Kirkens korshær jeg hidtil har besøgt. De har alt mellem himmel og jord og man kan være heldig at finde nogle gode ting. Vi fandt blandt andet en Michael Andersen lampe og en del urtepotteskjuler.

Allretroshop

Butikken var helt sikkert et af de bedre steder vi var. Vi fik kendskab til den på Instagram, hvor vi havde set og købt en blå vase. Butikker er samme koncept som loppebazar – altså stande der er lejet. Hele vejen igennem modtog vi god kundeservice. Fra at vi fik lov til at købe vasen via Instagram, til betjeningen ved kasse , hvor hun ringede til en sælger for at høre prisen på en Aluminia vase Kim faldt for. Det er altså god service vi ikke så tit møder! Derudover er det en rigtig stor butik, hvor over 70% er ene gode vare – altså næsten intet nyt. Jeg holder helt sikkert fortsat øje med dem på Instagram – @Allretroshop

Allretroshop Sønderborg
Allretroshop Sønderborg

Der var et par bagagerumsmarkeder vi ikke fik besøgt eller som var afholdt da vi var der. Havde vi haft mulighed for at smutte forbi dem, havde vi helt sikkert gjort det da det klart er min opfattelse at det er her de bedste køb gøres og mange er lokket ud med en stand i det gode sommervejr vi har.

Vi håber I kan bruges vores tips til gode loppesteder i Søderborg.

Loppefund begyndte at blive fyldt i bgagerummet

Rigtig god sommer og loppejagt til jer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *