Wauw! Så har konceptet “Onsdags anbefalinger” allerede eksisteret i en måned! Tiden er godt nok fløjet afsted. Jeg synes konceptet fungerer rigtig godt så nu får det sin egen kategori, da jeg har tænkt mig det er kommet for at blive.

AVVs genbrgusbutik

Nu har jeg reklameret for deres genbrugsauktion men som de af jer der har fulgt med i de nye afsnit af Antikduellen, har de også en rigtig god genbrugsbutik, hvor man kan gøre en masse gode fund. Det er rigtigt at der er mange mennesker til de åbner kl. 12:00 og kamp om de gode sager. Jeg vil dog mene, at man også sagtens kan finde mange gode sager i andre tidspunkter af deres åbningstid end lige kl. 12:00. Fx den anden dag kom vi forbi ca. kl 16, hvor vi fik den billige printer, jeg skrev om i går. Så det kan betale sig at svinge forbi, hvis man er i området.

AAH auktioner

AAH auktioner, er et auktionshus der hører til i Aalborg og i Hjørring, nærmere bestemt Ilbro. Vi har kun været til de auktioner der har været holdt i Aalborg. Her har vi af flere omgange gjort os en del gode køb, synes vi selv. Bl.a. vores sofabord, er købt her. På lørdag afholder de “Indbo, design og antik” fra kl. 11:00. Som navnet på auktionen indikerer er der en del inbo (nye ting) men også en del sjove ting og ikke mindst smukke design- og antikketing. Har du ikke været på auktion før, er det her et godt sted at starte men husk varmt tøj! Det afholdes nemlig i en industribygning som kan være temmelig kold.

Lauritz

Er du ikke typen der vil bruge din tid på auktion eller ikke bryder dig om at skulle byde fysisk, så kan onlineauktion, måske være noget for dig. Her er Lauritz et godt bud på en god, nem og sikker onlineauktion. Ved de fleste typer auktioner har du mulighed for at byde online, men det er de færreste der har mulighed for at byde med til sidste sekund. Det kan man ved Lauritz, hvilket er ret sjovt, både for køber og sælger. Lauritz har dog nogle lidt høje hammerslagsgebyr/salær men til gengæld er udvalget stort og de har mange filialer at hente og se varene i.

Retroguld

Er et særligt koncept men lige her vil jeg have fokus på loppemarkedet. Det er Louise Trillingsgaard der står bag konceptet Retroguld sammen med hendes mand Frederik.  Den kommende weekend er det i Odense men kommer også til København og Aarhus. Vi har kun besøgt loppemarkedet når det ha været t i Aarhus, men sikke et marked. Det er fyldt med ene gode sager! Årsagen hertil er at man skal søge om at få en stand og jeg fornemmer at kun de bedste kommer med! Dermed ikke sagt at de er de dyreste men det er gode kræmmer, der ved hvad tingene er men der stadig giver mulighed for at gøre nogle fornuftige handler. Jeg drømmer om at overtale Kim til at vi skal prøve at være med engang, både i Aarhus, Odense og København. Det kunne være lidt sjovt.

Screenshot_2018-02-19-16-19-41-1.png

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *