Uh det har været svært at vælge anbefalingerne til denne uge/weekend, da jeg kunne finde rigtig mange loppemarkeder, jeg selv gerne ville besøge. Jeg har derfor gået den sikre vej og anbefalet nogle af de markeder jeg plejer at besøge. Denne weekend er dog for os, optaget af renovering af hus og tre fødselsdage men jeg håber I kommer afsted til nogle af dem, da de virkelig er et besøg værd!

Retroguld – Aarhus

Uh jeg elsker virkelig dette marked og det fortjener derfor en anbefaling mere. Sidste gang jeg anbefalede marked var det i Odense. Denne gang er det i Aarhus. Vi har besøgt det før og fundet så mange fede ting til privaten til okay priser. Ikke billigt men okay og så har der hver gang været en rigtig god stemning der.

wp-image-446135670jpg.jpg

Stumpemarked Herning

Det marked jeg nok er mest ked af at gå glip af er stumpemarkedet i Herning. Det er sååå fedt et marked. Jeg synes der er en god blanding af alt samlet i flere haller. Virkelig et godt sted at finde noget til privaten og vi har egentlig en del ting på indkøbslisten i forbindelse med vores “projekt køkken”, men det må blive en anden gang vi skal på jagt efter det.  Sidste gang vi var afsted fandt jeg denne smukke vase til min samling af blå eld!

Blå Eld Vase
Blå Eld Vase

Abbé Pierres klunser 

Da jeg var studerende stod jeg næsten fast, den første fredag i måneden ude hos Abbé Pierres klunser for at gøre et godt køb og støtte et godt formål. Der kan være langt mellem de gode fund men der er god mulighed for det her. Jeg fandt bl.a. denne stol, af Erik Kirkegaard, til en okay pris. Igen ikke billigt men rimelig.

2014-10-03 15.27.06

Bagagerumsmarked Aalborg

Dette er nok et af de eneste markeder vi ville kunne komme til denne weekend, hvis tidsplanen for renoveringen ellers holder og vejret er til det. Markedet er nemlig søndag d. 8. april og udenfor. Vi vil derfor have mulighed for at tage til markedet da man sagtens kan komme rigtig tidligt om morgen og kigge mens kræmmerne pakker ud. Vi har selv stået på dette marked før men også været der for at gøre et par gode handler til både Hipliving og privaten, hvilket jeg virkelig synes er muligt her.

Vores køb til bagegerumsmarked i år 2017
Vores køb til bagegerumsmarked i år 2017

Det en fantastisk loppetid vi går i møde!

Screenshot_2018-02-19-16-19-41-1.png

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *