Selvfølgelig kunne jeg ikke undgå at kigge, hvad de andre kræmmere havde med til loppemarkedet i Gigantium. Jeg endte også med at købe lidt.

Jeg havde set den fine spand i gruppen “loppefund” på facebook og lige pludselig stod den der blandt mange andre fine ting i Gigantium. Den er lavet af plastik så den burde godt kunne holde til at blive brugt men jeg ved ikke hvad jeg skal bruge den til og så må jeg ærlig indrømme at jeg er lidt øm over den så den kommer nok kun til at pynte oppe på mit kontor 😊

Jeg faldt også for disse fine ældre kort jeg dog har tænkt mig at bruge. Desværre væltede mine katte en vase med blomster og vand i ud over dem. Så de har fået nogle plamager og buler. Æv æv.

D. 11. november tager vi til stumpemarked og der håber jeg at vi kan finde flere kort der minder om disse. Jeg er ret vild med tanken om at hvert kort er “håndplukkede” tiltænkt en bestemt person eller anledning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *