Vi har brugt det meste af i dag på landevejene for at købe nye lækre sager.

Vi startede med at hente en globus. Derefter var vi ude for at hente et skrivebord i et dødsbo. Det viste sig at hjemmet gemte på mange flere spændende ting så vi fik fyldt bilen godt op med en masse teak, lidt bambus, en del dåser og en hel masse andre ting.

Turen gik derfor direkte til Lauritz da vi slet ikke kunne have alt i bilen og traileren eller i showroomet for den sags skyld.

Vi havde nemlig givet nogle forhåndsbud online på bl.a. en reol tiltænkt til showroomet på den auktion AAH havde i dag. Derfor skulle der være plads til de ting, hvis vi vandt. Noget af det vi havde budt på var nemlig en reol. Jeg kæmper nemlig stadig med at få plads til tingene i showroomet og manglede derfor noget reolplads. Jeg håbede derfor rigtig meget at kunne få den reol med hjem og det lykkedes. Vi fik egentlig tre ud af fem numre vi havde budt på online.

Vi kom da auktionen var godt i gang. Tingene vi havde budt på, påforhånd var desværre noget mere i dårlig stand end beskrevet. Desværre kunne vi ikke fortryde/ændre vores forhåndsbud så vi har lært på den hårde måde at vi altid skal til eftersyn fremover. Nu må vi i gang med knofedt og spørge Google, hvordan vi får tingene til at blive flotte igen.

Det var noget af en udfordring at få plads til det hele i bilen og traileren men det lykkedes

Resten af dagen blev brugt på afslapning hos svigerforældrene og bagefter på restaurant med mine forældre. I morgen er min plan bl.a. at få den nye reol på plads i showroomet og sat en del nye ting til salg. Så hold øje med Instagram og Facebook i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *