I dag er min første feriedag og jeg nyder det allerede. I morges satte jeg mig på trappen og begyndte at drømme. Drømme om de nye vinduer der kommer i efter ferien, om hvidvin på terrassen, om loppeture og skøn natur i jylland. Om mange gode stunder med familie og venner. Om at gear helt ned, ikke planlægge for meget og leve i nuet.

En stor del af vores ferie i år indbære at renovere huset, besøge venner og familie men forhåbentlig også at bruge tid på Hipliving. Jeg håber at få styr på regnskabet og showroomet (hvor vi har en del ting der ikke er sat til salg online endnu), og at få besøgt vildt mange loppemarkeder, så lageret bliver fyldt godt op. Drømmen er at besøge et loppemarked i Tyskland og/eller Sverige. Jeg kender dog ikke nogen så håber google kan være behjælpelig 🙂

Sommeren er højsæson for loppemarkeder og jeg elsker det. Jeg synes det er så hyggeligt at komme ud og se en masse fine, sjove, skæve og specielle ting og tale med andre som også interesserer sig for genbrug, antik og design. Derudover er det i min verden perfekt at besøge et loppemarked men samtidig komme ud og se stedet/byen loppemarkedet bliver afholdt i. Nogle af de bedste ture Kim og jeg har haft sammen, har været når vi har smurt en madpakket, kørt ud i Danmark og besøgt en masse loppesteder, holdt ind til siden i natur skønne omgivelser, hvor vi har spist vores madpakke. Tiden vi bruger på at køre rundt er et godt tidspunkt at få vendt verdens situationen og være nærværende sammen. Mange af mine feriedrømme er derfor en kombination af at besøge loppemarkeder og stedet hvor loppemarkedet bliver afholdt, hvilket hovedsageligt er i Danmark.

Sidste år besøgte vi bl.a. Læsø og “Læsø Antik og Retro”. Et besøg værd!

Jeg drømmer dog også om at have en hel dag hvor der er åbent hus i showroomet så de af jer der ønsker at se/købe noget kan kigge forbi. Dette er dog kun på idé stadiet men er sikker på at de lykkedes en eller anden dag i ferien 🙂

Lige nu består vores ferie hovedsageligt af drømme. Jeg kan derfor ikke lave en guide over de loppemarkeder vi har tænkt os at besøge. Får vi ferien planlagt skal jeg nok dele vores loppeplaner med jer 🙂

Rigtig god sommer til jer alle

 

1 comment on “Feriedrømme…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *