Et af de rum jeg er særlig begejstret over i vores hus, er vores entré. Jeg synes den er blevet rigtig fin efter den har fået en omgang grå maling og trappen er kommet til sin ret. Det første vi gjorde, faktisk allerede den aften vi fik nøglen til huset, var nemlig at fjerne det nye gulv der var blevet lagt på trappen. Efterfølgende fik vi et firma til at slibe hvert enkelt trin ned. Senere fik vi selv malet resten af trappen hvid. Du kan se før og efter billeder lidt længere nede på siden.

VI er dog langt fra færdig. Først i efteråret kommer der nemlig nye vinduer i, som forhåbentlig vil give noget helt andet lys end det matterede glas der er i nu. Jeg glæder mig sindsygt meget til at kunne stå oppe for enden af trappen og se ud over haven og op på himlen, der skifter alt efter hvordan vejret og årstiden er. Jeg tror det bliver som at kigge på et stort smukt men omskiftelig maleri. Pt. er udfordringen i entréen at det pus der er bag træbeklædningen på væggen har løsnet sig rigtig meget. Vi overvejer derfor om vi skal tage træbeklædningen ned og få repareret pudsen bag. Udfordringen er bare at det er en smal og snoet trappe og der er pænt langt op til toppen, hvilket til sammen gør det besværligt. Dette fandt vi ud af da vi malede entréen, hvilket vi desuden skal gøre igen, hvis vi vælger at fjerne træbeklædningen. Til gengæld vil håndværkerne kunne komme til at lave en pænere finish rundt om vinduerne. Jeg er spændt på, hvad vi ender med at gøre, hvilket tiden vil vise 🙂

 

Billedet viser entréen fra den aften vi overtog huset.
Billedet er taget fra hoveddøren med kig ind mod køkkenet. Døren der er åben fører ned til kælderen. Billedet er fra den aften vi overtog huset.

 

Trappen som den så ud da vi overtog huset

 

Kig op langs trappen. Fra den aften vi overtog huset
Ked ned langs trappen. Billedet er fra den aften vi overtog huset

 

Billedet fra den aften vi overtog huset. Gangen på første sal
Sådan så trappen ud under det “nye” gulv der var blevet lagt ovenpå den gammel trappe
Trappen fik først en gang grunder før den blev malet med den ønskede hvide farve
Entréen som den ser ud den dag i dag
Kig ud mod køkkenet fra hoveddøren.

Gangen på første sal, hvor det nye gulv også blev fjernet og det gamle blev slebet ned

    

Jeg beklager den ringe billedekvalitet men mit kamera er gået i stykker. Jeg var dog ikke klar over at det stod så slemt til før jeg fik åbnet billederne her på PC’en. Håber I kan leve med det denne gang 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *