Yes! Vi har i dag endelig fået lov til at gå ned i kælderen igen. For en uge siden, havde vi nemlig et firma ude og fjerne noget isolering med asbest i. Vi tænkte det nok ville tage et par dage og så var adgangsforbudet til kælderen ophørt. Men næh nej – jeg skal da lige love for at vi blev klogere! Det har nemlig taget en hel uge grundet en prøve der skulle sendes ind for at sikre at alt asbest nu også er væk, hvilket det selvfølgelig og heldigvis er.

Vi har dermed igen fået adgang til Hiplivings showroom og alt det andet vi har i kælderen. Så lige nu er vi i gang med at pakke pakker, printe pakkelabels, få flyttet de nyindkøbte ting ned i showroomet og ellers bare nyde at vi kan få nyvasket tøj på igen!

IMG_20180319_171309_333

Grundet vi ikke kunne komme i kælderen, har vi heller ikke fået lagt nye ting op i går, hvilket ellers var blevet en god søndagstradition. Jeg vil ikke love jer, hvornår vi får tid til at sætte alle de nye ting til salg, da vi er ved at gøre klar til “projekt køkken” der starter i weekenden. Jeg skal dog nok give jer et hint her inde, når der er nye ting sat til salg. Ligesom jeg har tænkt at give jer en ugentlig update om køkkenprojeket, fra denne uge af.

screenshot_2018-02-19-16-19-41-11276755917.png

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *