Jeg har i dag haft sidste arbejdsdag i mit nuværende job. Jeg havde en rigtig god afslutning med mine kollegaer, der sagde farvel med kram, gave og et kærligt digt. Jeg gik derfor derfra med en rigtig god energi og følelsen af at være heldig. Jeg besluttede mig derfor at smutte forbi to genbrugsbutikker der lå på vejen hjem.

I den første butik, fandt jeg nogle rigtig fine ting. Blandt andet denne vase fra Søholm som Einar Johansen står bag.

Jeg fandt også disse to virkelig skønne blå tallerkener med blomstermotiv fra GDR.

I den næste genbrugsbutik var jeg så heldig at de kørte udsalg på alle vare og derfor fik det smukkeste kakkelbord til halv pris! Ekspedienten foreslog at “rengøre/vaske” træet ned så det blev helt råt og hvidt i det igen. Jeg kan ikke helt beslutte, hvad jeg selv tænker står bedst til de flotte klinker. Hvad synes du ? Forblive eller gøre det lysere ?

Her er hvad jeg fandt på små 30 minutter i to genbrugsbutikker! Jeg er selv ret godt tilfreds da det føles som 100 år siden jeg sidst fandt noget godt i de genbrugsbutikker jeg besøger.

Hold øje med Instagram, hvor tingene løbende bliver sat til salg. Rigtig god uge til jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *