Jeg har altid været rigtig glad for mine bedsteforældre. Jeg har kun kendt til tre af mine bedsteforældre da min bedstefar (farfar) døde i en alt for ung alder af kræft, længe før jeg blev født.

Desværre er ingen af mine bedsteforældre blandt os mere men jeg har tænkt meget på dem de sidste par dage. Årsagen er at min bedste veninde skrev at hendes farmor var sovet ind. Det rørte mig for jeg kan godt huske, hvordan det var at miste den sidste bedsteforældre man havde tilbage.

Jeg har været så heldigt at mine bedsteforældre boede relativ tæt på mig. Omtrent en halv time i bil tog det. Jeg var også heldig med at opleve en stor nærhed og kærlighed fra dem alle. Jeg husker det især fra min mormor og bedstemor (farmor). Som lille fandt jeg tryghed i min mormors varme kram og i min bedstemors store lune hånd når vi gik tur ned til søen eller ned til købmanden.

Min bedste og jeg

Jeg ville ønske de var her nu og kunne se mit hus og være en del af mit fremtidige liv. En præst sagde engang noget i stil med at det der er hårdt ved at miste en ældre person er at de fleste af os der mistede personen står foran et forhåbentlig langt liv uden personen, hvillet er hårdt at tænke på, men den ældre person kunne kigge tilbage på et langt liv med mange minder med os.

Eftersom mine bedsteforældre ikke er her mere mindes jeg dem i stedet og især ved at mit hjem består af en del ting jeg har arvet fra deres hjem. Det er lidt sjovt at tænke på for som barn/teenager havde jeg ikke troet at jeg skulle bo i et hjem fyldt med ting fra deres hjem. Det er ligesom jeg synes det er sjovt at tænke på, og lige nu lidt svært at forestille sig, at nogle af de ting mine forældre har nu skulle blive vildt populære når de ikke er her mere. Men hvem ved ?

Mine bedsteforældre skal i hvert fald have en stor tak for det de har givet mig med videre i livet både de materielle ting men også de personlige.

Tak for alt kære bedsteforældre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *