Efterhånden har en del hjælpeorganisationer mange genbrugsbutikker rundt omkring i landet. I dette indlæg vil jeg derfor dele min erfaring i forhold til, at få den bedste handel i hus og til at få den bedste oplevelse.

2013-08-09-dos-donts
Do’s and don’ts (Billedet er lånt fra google)

Do’s

Kom gerne ved åbningstid. Som regel har folk afleveret ting ved døren, som man gerne må kigge i, men spørg altid først.

Når du kommer, så tag gerne nogle af dine ting med, du kan undvære, så er de oftest ekstra søde ved dig, når du selv skal betale for det du har fundet i deres genbrugsbutik. Ellers kan det være du kan score et ekstra stykke gratis bolche som nogle genbrugsbutikker uddeler 🙂

Hvis du har noget specifikt du søger, så spørg gerne om de har det (evt. på lager). De fleste vil gerne gå ud at kigge for dig og i nogle butikker får du endda lov til at komme med ud på lager.

Det altid en god idé at komme om mandagen (eller deres første åbningsdag) da der er mange indleveringer i løbet af weekenden. Ellers prøv at finde ud af hvornår din lokale genbrugsbutik kører ud efter varer og tag ned og kigge de dage.

I genbrugsbutikker, drevet af hjælpeorganisationer, er alle medarbejder frivillige. De har derfor sjældent selv forstand på tingene og der er derfor gode muligheder for at gøre et godt kup. Der er dog en række ting man bare IKKE gør:

Don’ts

Der er én ting man absolut skal holde sig fra: At “Prutte” om prisen. Pengene går til et godt formål og folkene bag disken har lagt et stort stykke arbejde i at rengøre, pudse og stille varene flot an, de tager det derfor det som en fornærmelse. Oftest er der også en lille seddel på døren ind til forretningen hvor der står at priserne er faste. Synes du tingene er for dyre så lad dem stå eller kryds fingre for at varen stadig er der til et af de mange årlige udsalg genbrugsbutikkerne også har.

Mange organisationer er begyndt at ansætte en vurderingsmand for at få hjælp til at prissætte tingene, grundet de frivilliges manglende ekspertise. Derfor er der begyndt at være høje priser på tingene i genbrug. Der er delte holdninger om dette, men undgå at tage den diskussion med de frivillige i butikken.

 

Held og lykke med at finde de gode ting til den rette pris 😀 

KH

Pernille, Hip Living

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *