Vi har gang i utrolig mange projekter denne sommer. Egentlig så mange at det efterhånden er ved at være vanskelig at overskue, især fordi tiden render fra os og vores lange sommerferie får en ende i næste uge. Vores tid til projekterne her hjemme bliver derfor en del mindre og den mængde energi vi har til rådighed skal fordels mellem job og fritid. Jeg er  spændt på, hvordan dette vil lykkedes for os.

Det største projekt vi har gang i er helt klart husrenovering. Vi var egentlig godt med og havde lagt en god plan men så kom vi til at skubbe til én dominobrik som startede det hele, nemlig nye vinduer. Beslutningen om at få nye vinduer, til hele huset i år, er vi stadig glade for at vi tog. Vi havde dog ikke kalkuleret med, hvor mange andre dominobrikker denne beslutning ville få til at falde og hvor langtid det ville tage at gøre huset klar til at få nye vinduer i. Fx blev vi nød til at tage træbeklædningen af væggene i kælderen for ellers ville de nye lysninger og bundstykker ikke passe. Den samme udfordring var i entreen, hvor der også var træbeklædning på væggene. Væggene vi kom ind til, var selvfølgelig ikke i den bedste stand og skulle derfor pudses op fra ny. Undervejs i denne proces gik det op for os at det vil give os dobbelt arbejde, hvis vi ikke fjernede loftet i kælderen i samme omgang, da vi på sigt ellers ville komme til at øgelægge de nye vægge når loftet skulle ned. Derfor begyndte vi at tage loftet ned. Det åbnede op for en del nye forsikringssager men vi fik til gengæld højere til loftet i kælderen. VI har egentlig en del forsikringssager kørende pt., desværre, og den ene forsikringssag førte endda en ny med sig som skal forbedres inden vinduerne kan sættes i, flere dominobrikker der faldt.

Midt i alt husrenoveringen har vi også Hipliving, og vi prøver virkelig på at det ikke skal gå udover vores lille hobby forretning eller jer. Vi er stadig ude på loppejagt og forsøger at få lagt tingene vi finder relativ hurtig op til salg på Instagram og Facebook samt få sendt jeres pakker så hurtigt som muligt. Det kan dog ikke undgåes at noget af alt den tid vi lægger i husrenovering går fra Hipliving og jer, det beklager vi meget og vi håber I har forståelse her for. Til gengæld kan vi love at når vi er færdig i kælderen, får Hipliving et større og feder showroom end før, hvor vi bl.a. får mulighed for at tage endnu bedre billeder af tingene til jer. Vi vil også få tid til at deltage på loppemarkeder igen, fx overvejer vi at have en større stand i Gigantium sidst i oktober.

Her er nogle af de ting der venter på at blive klargjort og taget billeder af.
Her er nogle af de ting der venter på at blive klargjort og taget billeder af, så de kan komme til salg.

Hermed en lille status fra os og på de mange dominobrikker der falder men på et tidspunkt skal de nok falde på plads

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *