Det var kærlighed ved første blik da jeg så dette sofabord på auktion hos Nordjysk Auktionshus. Det måtte jeg bare eje.

2015-04-27 17.33.42

Jeg købte det på trods af, at det havde nogle skavanker. Det vippede, havde pletter og trængte til en ordentlig omgang olie. Heldigvis mente Kim, at han kunne ordne det. Det var nervepirrende at se Kim skille bordet af. Tænk nu hvis han ikke kunne samle det igen. Men selvfølgelig kunne han det. Så her er Kims guide til at behandle teaktræ.

  1. Først skal du finde ud af hvor meget tid og energi du vil lægge i det og hvor mange penge du vil bruge. Materialerne til dette bord kostede 242 kr. Vi købte grundrens, lim og Trip Trap køkkenbordsolie natur til 120 kr. Den kan købes lige her. Du kan også købe en rigtig teak olie som denne Teak Oil men den er væsentlig dyre og olien fra Trip Trap giver et fantastisk resultat.
  2. Hvis bordet har nogle skavanker, som dette bord, der genrealt var ustabil, så skal du først have dette udbederet inden du begynder at slibe bordet ned, da du på denne måde opnår det bedste resultat.
    Det kan være meget svært at vide hvor stort arbejdet det er og hvordan man skal udbedre sådan skavanker, men med lidt sund fornuft og en rolig hånd, så kan man nå meget langt uden professionelt hjælp.
  3. Dette sofabord havde det problem, at samlingerne mellem bordpladen og bordbene var begyndt at give slip.
    Mange møbler er samlet med “trædyvler” som kan have mange forskellige udformninger, men som alle har den samme egenskab nemlig at holde ting sammen.
    Prøv at skille benene fra bordpladen ved at bevæge dem stille og roligt fra hinanden, indtil at “dyvlerne” begynder at give slip.
  4. Når du har skilt bordet fra hinanden, skal du sørge for at fjerne så meget at den gamle lim som du kan, inden du limer dem sammen igen. Når du skal lime delene sammen igen så husk altid at bruge godt med lim så du sikre at det holder godt sammen, her benyttes en indendørs trælim til møbler.
  5. Sæt nu dele sammen og pres sammen så limen slutter tæt, hold dette press indtil at du føler at delene binder sammen.
    Tør alt den overskydende lim væk.
  6. Vask brodet grundigt af i grundrens for at fjerne evt. fedt og snavs inden du begynder at slibe, da dette gør slibningen væsentlig nemmere.
  7. Vask herefter bordet i alm. vand
  8. Når bordet er tørt kan du påbegynde slibearbejdet. Du skal ALTID slibe i årernes retning. Sørg for at slibe jævnt da det ellers kan ses. Vi vil anbefale at du sliber bordpladen med en Excentersliber for det pæneste resultat. Tag kanter, hjørner og ben med sandpapir, i hånden. Vi anvendte en grov korn til at starte med (korn 80) og en fin til at afslutte med (120). Jo højere tal, jo finere bliver slibningen.
  9. Vask nu bordet over tre omgange med rent vand og ny klud hver gang. Bordet skal tørre mellem gangene. Denne proces er vigtig for at få alt støvet væk.
  10. Bordet skal nu placeres et sted hvor det ikke står i vejen da det skal stå og tørre over flere omgange. Det også vigtigt, at bordet står i et rum der er så støvfrit som muligt. Giv nu bordet olie efter anvisningen på bøtten. Vi vil dog anbefale at du bruger en god svamp (fx køkkensvamp) til at fordele olien med og et gammelt viskestykke/hovedpudebetræk (skal være fnugfri) til at tørre efter med. Vi gav bordet olie 3 gange. LAD VÆRE MED AT SPISE OLIEN LIGESOM KIM :’D

2015-04-27 18.20.23 2015-07-21 20.37.12 2015-07-21 21.02.25 2015-07-21 21.20.04 2015-09-05 15.35.44 2015-09-05 15.37.41 2015-09-06 10.03.41 2015-09-06 10.04.22 2015-09-06 10.04.47

Nu kan du nyde det færdig resultat 😀

DONE

Done2

Kh, Pernille & Kim, Hip Living

(Indeholder affiliate links)