Vi har længe talt om at vi godt kunne bruge en større bil og èn med jydekrog, især efter vi har købt hus. Hidtil har vi måtte låne mine forældres eller svigerforældres når vi skulle transportere noget større eller have en trailer med.

Mange biler har været oppe og vende. Fx en VW golf variant r-line eller Kims store ønske en BMW. 

Pengene rækte desværre ikke til hverken en VW eller BMW denne gang. I stedet købte vi denne seje men noget slidte bil. Så endnu et renoveringsprojekt venter på os 😊


Det er denne fine pedalbil jeg taler om. Så ønsket om en rigtig ny bil har vi stadig 😊 Vi tror ikke pedalbilen er så gammel for der sidder en stregkode på den og vi kan Google os frem til billeder af den som ny. Det betyder nu ikke så meget for vi synes den er fed. Desværre kan hverken Kim eller jeg klemme os ned i den så den kommer kun ud at køre når et venner par kigger forbi med deres søn 😊 

I anledningen af vores nye pedalbil vil vi gerne forkæle jer med disse nye lækre VW sager (sparebøsse og æggebæger) i retro/hippie look. 

Ønsker du at deltage i konkurrencen skal du blot skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du beskriver hvordan tingene vil komme til at glæde dig, hvis du vandt 😊 Vi finder den heldige vinder torsdag d. 17. november