Kategori: DIY

Projekt køkken #2

Hvis jeg skulle finde et ord der beskriver den sidste uges projekt køkken vil det være “støv”. Vi har knoklet og knoklet for at få revet ned og bygget op igen og de processer generere altså en del støv.

Jeg synes vi er nået rigtig langt, takket være alt den hjælp vi har fået af venner og familie.

Tre højde punkter fra denne uge

Opbygning af vægge

Denne uge har stået på opbygning af de to “nye vægge i køkkenet. Den ene er af gips og mur mens den anden er ren murværk. Kim har derfor forsøgt at mure dørhullet til gangen til. Jeg synes han har klaret det rigtig godt! Han er ca halvvejs nu så planen er at resten bliver muret op i dag.

Gipsvæggen skal der trækkes rør til nyt el før den lukkes helt til igen, hvilket forhåbentlig bliver denne weekend.

Gulv

Vi har fået fjernet det gulv der lå då vi købte huset og er næsten færdig med at montere gulvsponplader på det gammel plankegulv så det nye gulv bliver lagt stabilt og forhåbentlig uden for mange ujævnheder. Kim har også fået udskiftet de dårlige planker.

Mad på grillen

Der fungere egentligt meget godt at bruge grillen til at lave mad på. Vi har holdt det simpelt med pizza og popcorn. Jeg vil dog ærligt sige at det har været en utrolig kold uge og fysisk hård uge så vi har et par gange spist rugbrød til aften eller inviteret os selv på mad hjemme hos vores forældre.

Alt i alt går det meget godt. Vi holder stadig Hipliving kørende og jeg forsøger at lægge nye ting til salg og besvare henvendelser så hurtigt som muligt. Vi leder også selv efter ældre ting til indretningen. Bl.a. har vi fundet et ældre vindue og en ældre ramme ind til videre.

Jeg har forsøgt at lave en lille video, ud af alle de billeder jeg har taget den seneste uge. Jeg håber I kan se den, da vi tidligere har haft udfordringer med at dele videoer her inde.

Det var det jeg havde på hjertet i dag. Rigtig god påske til jer alle

Projekt køkken #1

Vi har planlagt dette projekt længe men den sidste uges tid er det gået rigtig stærk.

Sidste weekend begyndte vi at hente materialer og pakke ting ned. Vi søgte efter nogle af materialerne på DBA og guldoggratis, som er guld værd i et gør det selv projekt. Vi fandt bl.a. noget træ og nogle mursten vi skal bruge.

De efterfølgende dage brugte vi på at pakke hele stueetagen ned. Vi blev færdig fredag aften med at pakke de sidste ting ned i køkkenet. Sent fredag aften gik vi så i gang med at rive ned.

Vi er selvfølgelig løbet på nogle udfordringer eller ting der ændre lidt vores plan men vi er rigtig godt på vej. Takket være gode hjælper er vi nået længere end forventet.

En af vores venner kom med en skide god idé til at få mere lys ud i gangen som bliver helt lukket af. Idéen indebære et ældre vindue med sprosser som vi derfor er på udkig efter nu. Har du et eller kender du nogen som kender nogen der har et vindue du tænker vi kunne bruge så kontakt os meget gerne

Du kan følge med på vores Instagram storie, hvor vi deler lidt billeder undervejs som fx billedet ovenover.

Undskyld til jer der ikke interessere jeg for projekt køkken. Jeg lover jer at I morgen vil det også handle om andet end renovering. Planen er nemlig at jeg vil tage jer med til åbningen af Lykkegård i Tversted. Rigtig god weekend til jer alle

Hvilken olie skal jeg vælge til mine teakmøbler?

Uh det er et svært spørgsmål at svare på, for det afhænger meget af dit møbel. En hurtig google søgning og du finder mange bud på måder at renovere/vedligeholde dine teak møbler på og dermed også hvilken olie der er bedst. Vi vil dog alligevel forsøge, at komme med et par generelle anbefalinger til valg af olie i dette indlæg. Det er dog vigtigt at vide at hver mand/kvinde, har sin foretrukne olie. Der er derfor ikke andet for, end at prøve sig frem. Har du behov for en guide til, hvordan du anvender olien kan du læse her, følge produktets brugsanvisning eller google dig frem. 

Teak Olie

Teak olie synes vi er den nemmeste og mindst tidskrævende olie at anvende. Det kan til gengæld også være den dyreste i indkøb regnet ud på pris pr. ml.. Lige nu anvender vi en meget billig variant: “Sterling Teak Olie” der kan købes for 30 kr. i Bilka. Den er utrolig fin til prisen og vi synes vi hurtigt opnår et fint resultat  ved brug af denne.  Vi har valgt at dele denne kategori ind efter om møblet er af teak finer eller massiv teak.

Møbler af teak finer

I følge ordbogen defineres finer som følgende:  “tynd plade af træ til beklædning af træ af en ringere slags”. Det vil sige at møbler af teakfiner ofte er et tyndt lag teak lagt ovenpå noget andet træ eller en spånplade. Man skal derfor være meget forsigtigt med at slibe på sine møbler, hvis de er af finer, da det er meget svært at se, hvor tyk fineren er.

Generelt er teak finer let at mætte og kan derfor nøjes med et få et par gange med teak olien. Vi vil derfor varmt anbefale at bruge teak olie, hvis dine møbler af teak finer skal have et opfriskning.

Møbler af massiv teak

Skal dine massive møbler af teak (eller andet træ) have en opfriskning, kan Teak Olien let anvendes. Vi har lige anvendt den på vores spisebord af egetræs sildebensparket stave og vores sofabord af teak – begge med et fint resultatet. Jo mere tørt møblet er, jo mere olie skal du forberede dig på, at møblet skal have. Fx skal et ny slebet møblet have rigtig meget olie og gerne over flere omgange.  Det samme gør sig gældende, hvis møblet udsættes for dagligt slitage som fx vores spisebord. I denne situation vil jeg anbefale en olie beregnet til bordplader.

Bordplade olie

Vi har skiftet lidt i mellem to typer bordplade olier. Den ene er fra Trip trap, hvilken vi anvendte til vores sofabord. Den anden er fra Junckers, hvilken vi anvendte på vores spisebord. Dette afsnit omhandler derfor disse to typer bordplade olier.

Trip Trap køkkenbords olie natur

Denne olie har vi som sagt anvendt på vores sofabord af både massiv teak og af teak finer. Den gav et flot resultat og en god holdbar bordplade. Dog skal man altid passe på med varme, vand og fedt direkte på sine træmøbler. Vi anvender derfor altid coasters til vores glas/kopper der står på sofabordet. Ulempen ved denne olie, er at processen er meget langsommelig og tidskrævende grundet den mere omstændelige fremgangsmåde Trip Trap anbefaler. Det tog fx flere dage at få mætte vores sofabord. Til oliens forsvar trængte sofabordet virkelig også til olie da det var ny slebet.

Efter bordet først var mættet med Trip Trap bordpladeolie, har det sidenhen været nemt at vedligeholde med en omgang teak olie.

Junckers rustik bordpladeolie klar

Denne olie er lige nu vores foretrukne bordpladeolie, når valget står mellem Trip Trap og Junckers. Alene af den årsag at Junckers anbefaling af fremgangsmåden for det bedste resultat er mere enkel og mindre tidskrævende end ved Trip Trap. Vi anvendte Junckers bordpladeolie klar til vores spisebord. Selvom olien er klar, fik den alligevel en flot glød frem i træet. Bordet var ny slebet og skulle derfor have en del gange for at blive mættet. Det tog dog ikke så langtid da olien var let at anvende både ved første, anden og tredje omgang/behandling. Vores oplevelse var desuden at der ikke skulle gå lige så langtid imellem hver behandling som der fx skulle ved Trip Trap bordplade olien.

Da spisebordet først var blevet mættet, har det sidenhen været let at vedligeholde det med teak olien.

Generelt vil vores anbefalinger være, at ved et ny slebet møbel anvendes en god bordpladeolie og efterfølgende vedligeholdelse er med en teak olie. Når teak olien ikke giver det ønskede resultat længere vil vi anbefale at give møblet en let slibning, hvis det er af massivt træ og derefter anvende bordpladeolien igen.

Vi håber denne guide har gjort det lettere for dig at vælge den rigtig olie til dine møbler. Vores anbefalinger er baseret på vores erfaringer men vi vil ikke gøre os til eksperter på området da vi ved at renovering af møbler er en større videnskab man skal have respekt for og igen , hver mand/kvinde har hver sin måde at gøre det på og hver sin foretrukne olie. 

kh p o k

 

 

DIY – Pilfinger væg

Et vennepar ønskede sig en pilfinger væg til deres søn der fyldte et år. Vi tog derfor udfordringen op og gik på loppejagt efter de perfekte ting til væggen.

I en genbrugsbutik der også har byggematerialer fandt vi denne fine plade og en masse ting der til. En del genbrugsbutikker er begyndt at have et større lager af sjove dimse dutter og byggematerialer. Fx AVV i Hjørring og Kirkens Korshær i Svenstrup.
Start med at gøre pladen grundig rent i grundrens og derefter med rent vand
Slib nu ujævnheder på pladen af med et groft kornet sandpapir. Jeg anvendte korn 80
På denne plade var det især vigtigt at få slebet kanterne af så barnet ikke ville få en splint i fingeren. Derudover synes jeg en lidt rundet kant er at foretrække. Jeg brugte stadig korn 80 til dette.
For at få en pæn finish og en blød overflade er det en rigtig god idé at slibe efter med sandpapir med finer korn. Jeg valgte korn 240 (jo lavere tal jo mere grove er kornene og omvendt jo højre tallet er jo mere fint er kornene). Når du er færdig med at slibe skal pladen rengøres grundigt igen
Jeg valgte at grunde pladen da den har en del knaster jeg gerne vil have dækket til. Hvis man ikke grunder risikerer man at knasterne med tiden vil kunne ses meget tydeligt igennem malingen. Jeg anvendte Flüggers “Interior stop primer” idet vi havde en rest af denne fra vores malerarbejde på huset.
Med tiden har jeg lært at når man maler med en grunder er det vigtigt at påføre et godt tykt lag. Yderlig er det vigtigt at man maler grundigt og sørger for at der ingen “løber” er. Grunderen er nemlig grundlaget for det næste malerarbejde og alt kan ses gennem den tynder og finere maling. Tilgengæld skal du kun male med grunderen én gang og den efterfølgende maling 1-2 gange. Træet kan godt rejse sig efter det har fået med grunderen. Det kan mærkes ved at overfladen ikke er særlig glat og blød længere. Jeg vil derfor altid anbefale at du eftersliber med det fine sandpapir igen. Husk at vaske alt slibestøvet af og lade pladen tørre inden du maler pladen igen.
Jeg valgte at male pladen en gang med Flüggers Interior High Finish 50. Denne maling er meget slidstærk og rigtig god til fx fodlister og karme, hvilket vi havde brugt den til i huset og derfor havde en rest tilbage. Har du ikke en rest stående kan du i de fleste byggemarkeder eller malerforretninger købe små farveprøver til 50 kr., hvilket er rigeligt til mindre DIY projekter.
Nu skulle pladen dekoreres. Vi valgte at få skrevet barnets navn i toppen og lave en lille robot i bunden. Robotten blev lavet ved at sætte malertape på. Her er det vigtigt at male første gang med den farve pladen har for at få lukket malertapen helt til. Når det er tørt kan man male med den ønskede farve. Her er det vigtigt at tage malertapen af inden malingen bliver tør.
For at skrive “Emils pilfinger væg” valgte vi at skrive et udkast på computeren, printe det ud og skære bogstaverne ud efterfølgende. Vi tapede papiret fast med malertape til pladen. Vi satte et stykke malertape ind i de bogstaver der skal have et hul fx i p’et og i æ’et. Herefter duppede vi forsigtigt malingen på med en svamp for at få en sjov overflade men også for at undgå at skubbe formeget til papiret. I denne proces er det også vigtigt at fjerne papiret inden malingen bliver tør.
Her er Kim i gang med at male bogstaverne på.
Sådan kom bogstaverne til at se ud.
Sådan kom bogstaverne og robotten til at se ud. Bogstaverne og robotten er malet med en farverest vi havde fra huset. Her kan en farveprøve også anvendes.
For at give robotten lidt liv, valgte jeg at tegne ansigt på med en almindelig gel kuglepen. Det tog lidt tid at tørre men det holdt.
Næste trin var at få placeret de ting vi havde fundet til væggen. De fleste af tingene er købt brugte. Det er meget vigtigt at man husker at tingene ikke må bestå af små dele barnet kan rykke af! Nogle af tingene var nemmere at påmontere end andre. Kim måtte lave en del “storm p” løsninger for at få tingene påmonteret pladen. Fx de gamle bilknapper fra en Volvo måtte han lave en plade til for at de kunne være der.
For at få sat nogle af tingene fast kræver det også at man har et godt bor til fx metal for at kunne bore for. Dette galt fx denne ældre controller.
Nogle enkelte ting tog vi chancen og limede på med superlim. Fx disse cykellygter.

Her ses det endelig resultat. Vores pilfinger væg faldt i rigtig god jord hos både Emil og hans forældre.

Det er meget vigtigt at pladen fastgøres grundigt til væggen og at barnet holdes under opsyn når han/hun leger med sin pilfinger væg!

Rigtig god fornøjelse