Som tidligere skrevet har jeg før været til auktion. Jeg var vild med det. Elskede den rigtig fede stemning der var, og som er helt særlig for en fysisk auktion.

Jeg var til auktionen fordi jeg havde forelsket mig i et sofabord , som jeg bare måtte eje. Maxprisen var sat hjemmefra, men efter at have set bordet, satte jeg min maxpris lidt op. “Det var okay” sagde jeg til mig selv, men egentlig var det bare en dårlig undskyldning fordi jeg var bange for at de andre, som stod og så bordet an, ville snuppe det fra mig. Ihh hvor ville det være træls, hvis det var de sidste 200 kr der gjorde, at bordet ikke blev mit.

Jeg beroligede mig selv med, at jeg nok var den eneste der ville have bordet, og de andre ikke vil give så meget som jeg (privatperson) hvis de var handlende. Igen, blot tomme ord for at berolige mig selv.

Da auktionarius råbte brodets katalognumret op, slog mit hjerte et ekstra slag. SHIT jeg blev nervøs. Tænk nu hvis jeg ikke fik det, jeg gjorde noget forkert eller han ikke så mit bud, hvilket var mere eller mindre umuligt, da jeg havde placeret mig på forresterække lige foran auktionarius :’-)

Desværre var jeg ikke den eneste om at byde, hvilket irriterede mig. De bød jo bare bordet op, for det skulle jo ende med at komme med mig hjem. Jeg valgte derfor at holde mit budnummer oppe, da prisen startede noget under min maxpris. Det hele gik så stærkt og jeg ville bare vinde, at jeg ikke registrerede præcis hvad hammerslaget blev, men JEG VANDT!

Jeg skyndte mig at spørge min mor, der var med, hvad hammerslaget blev. Heldigvis havde jeg hørt rigtig. 800 dask! Det var under min maxpris men det kunne have endt galt. Hvis de andre byder ikke havde stoppede, var jeg nok selv blevet ved, langt over min egen maxpris.

Min irritationen og ønsket om at vinde for en hver pris, har jeg døbt “auktions-feber”. Heldigvis endte det godt da ønsket om at vinde, ikke endte med at koste mig mere end hvad jeg havde sat min maxpris til. Siden denne episode har jeg gjort meget for at fastholde den maxpris jeg satte inden auktionen.

Jeg har også erfaret at auktions-feber kan ramme én, selvom man sidder og byder med hjemme fra stuen. Dette skete så sent som i går, da Kim havde forelsket sig i denne, Illum Wikkelsø, sofa på Lauritz.com

4153652

Første maxbud blev hurtigt overgået. Så var dét løb kørt, troede jeg. Men midt under et møde, tikkede der en besked ind på min mobil fra appen: Lauritz.com: “Du fører” stod der. Kim var ramt af auktions-feberen. Fra appen kunne jeg følge med i, at Kim endte med at forhøje sit maxbud, gang på gang. “HELDIGVIS” endte det med, at Kim kun forårsagede, at en anden køber måtte betale over vurderingen. For på trods af Kims stædighed og auktions-feber endte han med at tabe, da hans sidste bud blev overgået.

Selvfølgelig havde det været dejlig hvis denne fine sofa var blevet vores, bare ikke på bekostning af så mange penge! 🙂

Så pas på der ude, for der er nemlig auktion i Aalborg på lørdag og “auktions-feber” er en værre ting. 🙂

kh p

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *